Citat af Albert Camus: ” Jeg ser træerne og føler deres ru bark, jeg ser vandet og føler dets friskhed. Græssets duft og stjernerne, natten, aftenerne, hvor hjertet udvider sig – hvordan skulle jeg kunne fornægte denne verden, hvis magt og styrke jeg har erfaret? Og dog kan al verdens kundskab ikke skænke mig sikkerhed for, at denne verden tilhører mig. Man beskriver den for mig og lærer mig at klassificere den. Man opregner dens love for mig, og i min kundskabstørst accepterer jeg deres gyldighed. Man afdækker dens mekanisme for mig, og mit håb vokser. Til sidst lærer man mig, at dette vidunderlige og mangfoldige univers kan føres tilbage til atomet, og at atomet igen består af elektroner”….” Så fortæller man mig om et usynligt planetsystem, hvor elektroner roterer rundt om en kerne. Man forklarer mig verden ved hjælp at et billede, og jeg indser, at man har taget tilflugt til poesien. Jeg skal aldrig vinde sand indsigt.”