På dette billede står jeg på en bjergtop og kigger ned på skyerne gennem nogle ruiner. Det er et billede med frihedsfølelse, og sådan et sted hvor jeg får lyst til at strække armene ud i total overgivelse til naturen og mig selv. Jeg husker, min fascination som barn af de stenbunker folk havde samlet på fjeldets top, og hvordan jeg engageret fandt en stor sten og placerede på toppen som bevis på, at også jeg havde været der.
I denne akvarel har fantasien taget over, fordi jeg er fascineret af ruiner og det billedlige element med lodret og vandret imod den uklare tågede himmel. Jeg forestiller mig også, at jeg vil kunne møde sådan en ruin, når jeg engang skal udleve min drøm om pilgrimsvandring i Italien med skitseblok og akvarel.