At male i flere dage i så inspirerende rammer som der er i Bergamo Alta smitter af på billederne, som får mere liv og lys, oplevede linjer og smukke farver.
Jeg er lige kommet hjem fra en dejlig uge med en flok søde og arbejdssomme rejsedeltagere, som nød at male i de skønne historiske rammer, at se på kunst og arkitektur og ikke mindst at sidde nogle hyggelige steder og spise sammen.
Jeg ser allerede frem til at komme til Bergamo Alta igen, men inden da går turen til Venezia, hvor jeg i samarbejde med Risskov Travel Partner skal vise rejsedeltagerne nogle skønne steder.